Priser og vilkår

Priser pr. konsultation pr. 1. april 2026.

  • Konsultation offentlige sygesikringsklienter: Egenbetalingsdelen udgør 884,03 kr. for første konsultation & 401,97 kr. for
    efterfølgende konsultationer. Første konsultation er altid en dobbeltkonsultation på 90 min, efterfølgende konsultationer er 45 min.
  • Konsultation egenbetalere / enkeltperson: 1200 kr.
  • Krisesamtaler på virksomheds adresse: honorar efter aftale
  • Supervision og sparring: honorar efter aftale.
  • Workshops og undervisning: honorar efter aftale.
  • Skriftlige udtalelser takseres efter Dansk Psykolog Forenings vejledende priser
    Du kan læser mere om offentligt tilskud til hjælp fra psykolog på denne hjemmeside her
 

Afbud
Afbud til samtaler må altid meldes på forhånd og senest klokken 16 dagen før aftalt samtale.
Afbud kan meddeles via opkald på telefon 93 10 93 10 eller via e-mail på info@psykologhusetvedfjorden.dk.
Ved udeblivelse eller afbud senere end ovenstående frist betales det fulde honorar.

Beskyttelse af personfølsomme data
Oplysninger om en persons psykiske tilstand er ifølge GDPR personfølsomme oplysninger. Som psykolog er jeg underlagt særlovgivning
om pligt til at føre journal som føres, opbevares og destrueres jf. GDPR’s retningslinjer.

Utilsigtede hændelser og klagemuligheder
Hvis du eller dine pårørende i forbindelse med dit behandlingsforløb oplever utilsigtet hændelse, kan Styrelsen for Patientsikkerhed
kontaktes. Information om utilsigtede hændelser, klager og erstatning findes i Styrelsens pjece her.

Du kan læse mere om klagemuligheder på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside her

Psykologhuset ved Fjorden
Skelund Hovedgade 20, 9560 Hadsund
CVR.nr.: 40741410
Ydernummer: 796964

På baggrund af EU’s dataforordning har du krav på at kende til, hvordan dine persondata bliver opbevaret
og håndteret. Nedennævnte tager udgangspunkt i lovkravene fra EU ́s dataforordning, der trådte i kraft
25.05.2018.

Når du i forbindelse med udredning, rådgivning og behandling på klinikken giver dine personoplysninger til
mig, modtager du information om min privatlivspolitik, der viser dig, at jeg tager lovgivningens krav om
sikkerhed alvorligt.

Hvis jeg indhenter data om dig fra andre, oplyser jeg dig om. Jeg oplyser også̊ om formålet med
indhentningen og det lovgrundlag, der giver mig adgang til at indhente dine data.

Typer af data
I forbindelse med behandlingen indsamles: 

• Almindelige persondata – cpr.nr. m.v. 

• Følsomme oplysninger.

Formål
Jeg indsamler dine data i forbindelse med:
• Behandlinger på klinikken og journalføring, samt opbevaring af dine oplysninger. 

• Administration/afregning/regnskab.

• Opfyldelse af lovkrav.

Jeg kan få behov for at anvende dine persondata til et andet formål end det, de blev indsamlet til. Det kan
være en attest, kommunen anmoder om. Dette vil kun ske, såfremt du giver samtykke hertil.

Jeg behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret
ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilken type data om dig, der er relevante for mig. Det samme gælder
omfanget af de persondata, jeg bruger.

Jeg indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores
fastsatte formål. I henhold til Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede
optegnelser, skal jeg opbevare min optegnelser om dit behandlingsforløb i 5 år efter sidste aktivitet.

Jeg kontrollerer, at de persondata, jeg behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Jeg sørger også
for at opdatere dine persondata løbende.

Da min service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder jeg dig oplyse mig om
relevante ændringer i dine data.

Interne regler og fastlagte procedurer for kontrol og opdatering af dine persondata.
Jeg sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til
vores indsamling, behandling og opbevaring af dine data. Det sker 5 år efter sidste aktivitet.

Jeg indhenter dit samtykke, inden jeg behandler dine persondata til de formål, der er beskrevet ovenfor.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til mig. Bemærk
dog, at jeg i henhold til Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser,
og således ikke må slette mine journaloptegnelser, før der er gået 5 år efter sidste aktivitet.

Evt. databehandlinger omkring børn vil kun ske efter indhentet samtykke fra en forældremyndigheds-
indehaver.

Jeg videregiver ikke dine persondata uden dit samtykke.

Sikkerhed
Jeg beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed.

Jeg har interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der
beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret
offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

For at undgå datatab tager jeg løbende back up af mit datasæt. Jeg beskytter også fortroligheden af dine
data ved hjælp af kryptering, når jeg skriver til dig på mail vedr. personfølsomme forhold.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk
tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil jeg underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt
som muligt.

Dine rettigheder
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data jeg behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad jeg
anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe jeg opbevarer dine persondata, og hvem, der
modtager data om dig, i det omfang jeg videregiver data.

Hvis du anmoder om det, kan jeg oplyse dig om de data, jeg behandler om dig.

Du har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet
Hvis du mener, at de persondata, jeg behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal
henvende dig til mig og oplyse mig om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

I nogle tilfælde vil jeg have en forpligtelse til at slette dine persondata. Det gælder fx, hvis du trækker dit
samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål som vi
indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte mig, hvis du mener, at dine
persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger jeg, om
betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

Bemærk, at jeg som autoriseret psykolog samtidigt er forpligtet til at føre ordnede optegnelser, og at disse
først må slettes 5 år efter sidste aktivitet.

Du har ret til at gøre indsigelse mod min behandling af dine persondata
Du har ret til at gøre indsigelse mod min behandling af dine persondata.

Du har ret til at modtage de persondata, du har stillet til rådighed for mig, og dem, jeg har indhentet om dig
hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis jeg behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor
du er part, kan du også få tilsendt dine data. Du har også ret til at overføre disse persondata til en anden
psykolog.

Hvis du ønsker at bruge din ret til data-portabilitet, vil du modtage dine persondata fra mig i et almindeligt
anvendt format.

Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod min data-
behandling, undersøger jeg, om det er muligt og giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og
senest en måned efter, jeg har modtaget henvendelsen.